Der må være en krølle…
af Karin Castens
Smykker kan have uendeligt mange forskellige udtryk: tungt, let, detaljeret, enkelt, lineært, kurvet osv. Ofte forelsker man sig som designer i et bestemt formsprog og bruger smykkerne som medie for at udforske netop dette sprogs mange forskellige nuancer.
Mit sprog er formuleret omkring kurven og krøllen. Langt de fleste af mine smykker er udstyret med en krølle i en eller anden form. Et fjollet lille og unødvendigt element kunne man mene, men for mig er det netop dette element, som giver mine smykker deres særlige og genkendelige karakteristika. Og jeg er på ingen måde den første – en hel stilart, nemlig Art Nouveau’en, er tæt forbundet med netop denne form.
Art Nouveau var kun come il faux i et årti lige før 1900, men lige siden er stilen -eller i al fald krøllen- dukket op igen og igen. Den falder os naturligt -helt bogstaveligt. Undersøgelser har fx vist, at langt de fleste mennesker foretrækker at se på billeder med bløde former frem for lige og spidse former. Kanske vi føler os trygge med det bløde og truede af det spidse? Samtidig giver retvinklet lineærhed os en følelse af tryghed. 90 grader, det ved man vel hvad er, hvorimod huse af Hundertwasser er skræmmende for de fleste. Med andre ord: Vi kan godt lide kurver og krøller i det små, så længe de store og faste elementer i vores liv består af rette vinkler.
En af de mest udtryksfulde brugere af krøllen er legebarnet Tim Burton, som altid formår at snige nogle ind i sine film. Han bevæger sig indenfor det formsprog som goth-bevægelsen dyrker: Det skal være dystert, eventyrligt, romantisk og gerne lidt skævt eller “quirky” som det så mundret hedder. Film som “Corpse Bride” eller den seneste “Alice i Eventyrland” er meget fine eksempler på denne tilsyneladende modsætningsfyldte stilart og en fantastisk inspiration for os, som elsker krøllen.
Og hvad er mere passende at dyrke krøllen med, end et smykke?
Et smykke er os fysisk nært. Hvis det er godt valgt, udtrykker det vores personlighed – er et udvendigt billede af vores eget dyrebare indre, som vi kan være stolte af. Og mange kan associere til krøllen som et feminint og romantisk billede af vores egen særegenhed, hvorfor smykkeskabere gerne benytter sig af krøllen. Herhjemme er Milas www.milas.dk et af de fineste forfægtere af retten til en krølle – gerne i 18 karat guld med diamanter og også Bente Hallstein har kastet sig ud i en rustik version www.bentehallstein.dk
Mine egne smykker bærer som sagt næsten altid en krølle i en eller anden form -nogle gange ER smykket en krølle såsom disse øreringe:
Krøller er pjattede, fører ingen vegne og er ikke til at tage alvorligt – og netop derfor elsker vi dem!
Andre gange sniger der sig bare en krølle med som ekstra passager ved siden af sten, kugler og andre elementer. Krøllen er i den grad udtryk for min stil, at jeg har svært ved helt at associere til de smykker jeg skaber, som ikke indeholder dette designelement, selv om de også kan være meget smukke.
Se mine smykker på www.phantasteria.etsy.com og læs andre artikler (på engelsk) på www.phantasteria.blogspot.com